Asyl- og sprogcentre i Danmark_old

I Danmark er der pr. 7. oktober 2016 69 asylcentre. Her bor og lever asylansøgerne, indtil de får svar på deres asylansøgning. Imens går børnene mellem 1 og 16 år i skole. Undervisningen foregår på dansk, hvilket kan gøre vanskeliggøre fag som matematik, hvor der også stilles store krav til læsefærdigheder.

Nogle steder går børnene i modtagerklasser og modtager undervisning på asylcentrene. Her er aldersspredningen i klasserne ofte store, og børnene kommer med forskellige baggrunde, som gør det svært at tilrettelægge undervisningen, så alle får lige meget ud af den.

Vi har modtaget penge fra VIA University Colleges Integrationspulje til at implementere Multi Math på asyl- og sprogcentre i Danmark i løbet af efteråret 2016. På asylcentre vil vi donere spil til skoler, klubber og asylcentre, hvor børnene har deres daglige gang. Derudover vil vi donere spil til sprogcentre, hvor voksne lærer dansk og matematik f.eks. i forbindelse med beskræftigelseskurser.

Spillet kan give centrene mulighed for at inkludere gennem en aktivitet, hvor de på en sjov og anderledes måde lærer matematik. Samtidig kan spillet i starten spilles på deres modersmål og løbende ændres til dansk, når sprogfærdighederne er til det. Ved hjælp af en underviser kan opgavekortene starte samtaler, og give eleverne et større ordforråd.

14658163_10210871629729911_2001556944_n